FaFs diskussionsforum har gennem de seneste uger dannet rammen om en diskussion af nogle af de problematikker, som danske arkæologer og arkæologiske museer enten står overfor eller risikerer at komme til at stå overfor i de nærmeste år.
Med udgangspunkt i Ulla Odgaards debatoplæg "Specialiserede arkæologer?" er der taget hul på diskussioner om, hvilke krav man fra museernes side kan stille til samarbejdspartnere med hensyn til tavshedspligt og ophavsret til de opnåede data i forbindelse med publicering. Ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft har rejst spørgsmål om, hvordan man kan overkomme sproglige barrierer i forbindelse med dokumentation, kommunikation og arkivalsk kontrol. Endelig er der påbegyndt en debat om, hvilke krav, der er og bør være til danske arkæologers uddannelse – både praktisk og teoretisk, og særligt hvem der har ansvaret for, at nye arkæologer bliver tilstrækkeligt uddannet. Det er påpeget, at der kun er ringe sammenhæng mellem den fra museernes side efterspurgte arbejdskraft, den uddannelse man fra universiteternes side har mulighed for at tilbyde (især i forhold til studietid) og det/de lovgrundlag som disse forhold bygger på.
Der findes tilsyneladende ingen overenskomster mellem parterne og den hidtidige ordning mellem universiteter-studerende-museer er således primært bygget på tradition. Men med ændringer i de vilkår, denne tradition bygger på, er det nødvendigt at overveje, hvordan disse ændringer skal og kan imødegås. Debatten om ansvaret for den praktiske uddannelse af arkæologer er næppe udtømt, og det ville være ønskværdigt at få flere holdninger til problematikken fra alle parter – og ikke mindst forslag til, hvordan det vil være muligt at forbedre denne situation fremover.
En naturlige følge af den debat der opstod i kølvandet på indlægget om ”Specialiserede arkæologer” bliver således at spørge: Hvad er det for kvalifikationer danske arkæologer har og bør have? Hvis ansvar er det at udstyre kommende arkæologer med de kompetencer og kvalifikationer der er nødvendige? Museerne eller universiteterne – eller er det den studerendes eget ansvar? Hvordan skabes der sammenhæng mellem universiteternes krav til de studerende, de studerendes behov for erfaring og museernes ønsker om kvalificeret arbejdskraft?