Fra Olfert
Voss har FaFs diskussionsmastere modtaget et oplæg til diskussion af
problematikken omkring de dyrkningstruede fundpladser, der som følge af
nuværende praksis destrueres mere og mere, idet der ikke findes midler til at
udgrave dem:
Burde Kulturministeriet give tilladelse til, at man
for at redde nogle af de dyrkningstruede arkæologiske fund, inviterer
udenlandske museer og universiteter til at foretage udgravninger i Danmark mod
at kunne tage fundene ud af landet? Betingelserne kunne blandt andre være, at det udenlandske museum/universitet
skulle ansætte en dansk arkæolog på fuld tid til at deltage i udgravningen.
Vedkommende skulle være med ved udvælgelsen af udgravningsobjektet og varetage
kontakten til lodsejeren. Under udgravningen skulle den danske arkæolog deltage
i det daglige arbejde og sikre, at der blev foretaget nødvendig dokumentation
og fundregistrering. Forslaget lyder i første omgang ganske uhørt og ubehageligt,
men når man tænker nærmere over det, kunne det være en fuldt ud ansvarlig
løsning, når Danmark ikke selv mener at kunne sikre en undersøgelse af de
dyrkningstruede fundpladser. Man kan blot som eksempel tage de overpløjede
gravhøje, som der vel er 50.000 af og hvor særligt de, der indgår i højgrupper
med fredede høje, vil være af stor betydning at få udgravet før de er pløjet
bort. Man kan måske kræve, at oldsagerne bliver konserveret
her i landet før de bliver ført ud af landet, og det samme kan også gælde for
nogle analyser af det fremkomne materiale. Det, der skal afleveres til KUAS er kopier af
dokumentationen af såvel udgravningen som af de udførte oldsager. Ikke alene overpløjede gravhøje kunne blive genstand for
udgravning ved udenlandske museer og universiteter, men også alle andre
dyrkningstruede fundpladser, som det ikke har været muligt at få undersøgt på
grund af manglende bevillinger. Det kunne være bopladser, hvor man fra
tidligere prøvegravninger har et godt kendskab til, hvad der vil være at finde
på stedet, men hvor det ikke har været muligt at få midler til at udføre en
udgravning mens der endnu er noget tilbage af pladsen. Dette er en skitse til et samarbejde mellem
udenlandske og danske universiteter og museer om udgravning af danske
dyrkningstruede fundpladser. De fundne genstande vil på den måde altid være til
rådighed i de udenlandske museer og samlinger. Selvom fremmede arkæologer på
den måde kan komme til at udgrave danske fund, vil der stadig være mange
fundpladser tilbage at undersøge for danske arkæologer, hvis de får de
nødvendige midler stillet til rådighed af staten eller fonde. Personlig vil jeg foretrække at fundpladser, som er
blevet studeret gennem flere år, men uden mulighed for at der kunne foretages
en total undersøgelse, kan blive udgravet af udenlandske arkæologer, fremfor at
de år for år bliver mere og mere ødelagte som følge af dyrkningen.