Arkæologisk Forum

Vejledning til skribenter

Tak for at du vil skrive i Arkæologisk Forum!
Når du afleverer dit bidrag til Arkæologisk Forum, beder vi dig følge nedenstående vejledning.
 
Arkæologisk Forums profil og formål
Arkæologisk Forum er et fagligt tidsskrift, der søger at sætte det arkæologiske fag ind i en større sammenhæng – både videnskabeligt og samfundsmæssigt. Der er vægt på at behandle og debattere både faglige og fagpolitiske emner, så tidsskriftet bliver et aktivt element i fagets udvikling og fremtid. Når du skriver dit bidrag til tidsskriftet, bør du derfor have fokus på det diskuterende og undersøgende fremfor de tunge videnskabelige fremlæggelser, når du skriver din tekst. Målgruppen er primært fagfolk, men henvender sig også mere generelt til alle, der interesserer sig for arkæologi, fagets rolle og vilkår i dagens samfund.
 
Peer review
Generelt vil tekster blive peer reviewed – og udsat for redaktionel korrektur og indholdsmæssige feedback – inden publicering. Du får kommentarerne fra fagfælle og redaktion tilsendt og dermed mulighed for at indarbejde dem ved en ny gennemskrivning.
 
Publicering
Ud over at publicere din artikel i tidsskriftet Arkæologisk Forum publiceres den ogsåpå FaF´s hjemmeside www.archaeology.dk  – i første omgang i form af det abstract du har skrevet til din artikel, men efter ét år lægges artiklen op i sin fulde længde på hjemmesiden som pdf-fil. Vi håber, at du er indforstået med dette. Hvis der er problemer i det, så giv os besked.
 
Rettigheder
Forfatteren har den fulde rettighed over teksten, når den er publiceret. Det digitale særtryk du modtager fra redaktionen efter publicering må gerne udsendes i egne netværk, samt deles på eventuelle digitale tjenester så som Academia og Researchgate.

Giv artiklen en kort titel (max 40 anslag) og evt. en undertitel (max 65 anslag).

Under titlen angives forfatterens navn. Ved flere forfattere angives navnene på forfatterne i den rækkefølge, som det er ønsket de skal optræde i (førsteforfatter først, eller i alfabetisk rækkefølge). 
Skriv et engelsk abstract på ca. 700 anslag inkl. engelsk version af titel og evt. undertitel. Det skal bruges både til den trykt udgave af tidsskriftet og til vores hjemmeside.

Omfang: Omfanget aftaler du med din kontaktperson fra redaktionen. Generelt gælder følgende: 1 side = 2750 anslag (inkl. mellemrum). OBS Referencer og figurer tæller med i det totale antal tegn. Har du mange/store figurer, så aftal nærmere med din kontaktperson.

Korrektur. Du er selv ansvarlig for korrekturlæsning og kommasætningen af din tekst. Få eventuelt en anden til at læse din tekst igennem og lave sproglig revision. Angiv venligst om du benytter med startkomma (traditionelt komma) eller uden startkomma (nyt komma).

Udgangspunktet er, at vi bruger dansk retskrivning fx ”dobbelte gåseøjne” og almindelige forkortelser er tilladt. Se mere her: https://dsn.dk/udgivelser/sprognaevnets-udgivelser/sprognaevnets-skriftserie-1/rigtigt-kort-1/Rigtigt kort indskannet.pdf

Når du omtaler andre/andres arbejde i din artikel, så nævn dem både med fornavn og efternavn første gang de optræder i teksten, herefter kun med efternavn. Citater skal markeres i kursiv.

Illustrationer, billeder og foto: Tydelige diagrammer, stregtegninger og foto er meget velkomne. Du skal selv have ophavsret til illustrationerne. Lav henvisning til figurer i teksten og marker eventuelt i artiklen, hvor du helst vil have dine illustrationer.  Fotos afleveres som selvstændige filer sammen med tekst-filen. Stregtegninger i mindst 300dpi og diagrammer mindst i 600 dpi. Fotos skal også være i en opløsning, som passer til tryk.

Figurtekster: Vi ser meget gerne at figurer til artiklen har en figurtekst. Figurtekster sættes ind samlet til sidst i tekstfilen med tydelig angivelse af hvilken figur de hver især hører til.

Henvisninger inde i tekstenangives således: én forfatter (Nielsen 1987) eller (Nielsen 1987:72). Hvis du vil lave en henvisning til et afsnit i en tekst, så gør det så præcist som muligt fx (Nielsen 1987:72ff). Ved flere referencer til samme forfatter (Nielsen 1987a; 1987b) eller (Nielsen 1987:72; 2011:13). Ved flere forfattere angives forfatterne i kronologisk rækkefølge fx (Nielsen 1987; Buchli & Lucas 2001:15). Hvis du henviser til et link så skriver du forfatter/institution og årstal, som ved enhver anden reference fx (Slots- & Kulturstyrelsen 2018) – og så angiver du hele linket under Referencer (se herunder). Vi benytter ikke ibid. og op.cit.

Henvisninger inde teksten til personlige meddelelser angives således: (Efternavn, Forbogstav på fornavn. Personlig meddelelse, dato måned årstal). Eksempel: (Jensen, J. Personlig meddelelse, 1. januar 2000).

Referencer. Efter artiklen bringes Referencer, som både rummer litteratur og links. Hvis DOI haves til tekster tages dette med. Den sættes alfabetisk og derefter kronologisk op, og følger nedenstående retningslinjer:

Én forfatter, tidskriftsartikel:

Én forfatter, bidrag til antologi:
Rathje, W. L. 1977: In Praise of Archaeology: Le Project du Garbage. I: L. Ferguson (red.) Historical Archaeology and the Importance of Material Things. Special Publication Series 2. Society for Historical Archaeology, 36-42.
Artelius, T., 1999. Den döde vid dörren - reflektioner kring förfäderskult utifrån fynd av människoben i två halländska långhus från järnålder. I: T. Artelius, E. Englund, L. Ersgård (red.) Kring västsvenska hus - Boendets organisation och symbolik i förhistorisk och histroisk tid, GOTARC. Serie C. Arkeologiska Skrifter 22. Göteborg Universitet, Göteborg, 73–85.
 
Én forfatter, monografi:
Glob, P.V. 1945: Den jyske enkeltgravskultur. Gyldendal, København.

Flere forfattere, tidsskriftsartikel:
Bønnelykke, C. & N. Valensdorf Jensen 2018: Podcast: Museum on demand? Danske Museer2018 (2), 14-18.

Flere forfattere, bidrag til antologi:
Buchli, V. & G. Lucas 2001: The Absent Present: Archaeologies of the Contemporary Past. I: V. Buchli & G. Lucas (red.) Archaeologies of the Contemporary Past. Routledge, London/New York, 3-18.

Flere forfattere, monografi/antologi:
Buchli, V. & G. Lucas (red.) 2001: Archaeologies of the Contemporary Past. Routledge, London/ New York.

Upubliceret materiale:
Weitling, F.A.B. 2018: Berørt af det uberørte. Et eksperiment med brugen af subjektive metoder inden for samtidsarkæologisk forskning. Upubliceret speciale, Arkæologi, Saxo-instituttet, Københavns Universitet, København.
 
Links, hvor der er tydelig forfatter på:
Larsen, R. P. 2013: Computerspil om arkæologi skal fange unge. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/computerspil-om-arkaeologi-skal-fange-unge(tilgået 03.02.2020)

Link fra institution:
Slots- & Kulturstyrelsen 2018: Metaldetektor og Danefæ. https://slks.dk/omraader/kulturarv/arkaeologi-fortidsminder-og-diger/metaldetektor-og-danefae/(tilgået 03.02.2020)

Hvis ikke Referencer er opsat efter retningslinjerne, vil du blive bedt om at sætte den op efterfølgende.

 

Vi vil ikke have fod- eller slutnoter i teksten.

Angiv titel, eventuel stilling og arbejdssted i slutningen af artiklen, hvis du ønsker, at disse oplysninger skal fremgå efter artiklen. Angiv også email her, hvis du er interesseret i, at læsere kan henvende sig til dig med opfølgende kommentarer eller spørgsmål (OBS denne vil kun være at se i det trykte blad, ikke på hjemmesiden).

Vi bringer ikke taksigelser/Acknowledgements i forbindelse med din artikel.

Deadlinefor din artikel, aftaler du med din kontaktperson fra redaktionen. Hvis du får problemer med at overholde den, så henvend dig til kontaktpersonen, så snart du har erkendt det, så I kan aftale det videre forløb.

 
Format Vi vil bede dig om at sende din tekst i word-version, opsat i Times New Roman, str 12, 1,5 linjeafstand. Du skal sende artiklen direkte til din kontaktperson fra redaktionen pr. mail som en vedhæftet fil. Illustrationer sendes som separate filer.

Undlad venligst skrivebeskyttelse og koder, da vi sætter artiklen op, så den passer til resten af bladet.

 
 

Foreningen af Fagarkæologer | Københavns Universitet | SAXO-Instituttet | Karen Blixens Vej 4 - DK 2300 S | faf@archaeology.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net