Nyt fra bestyrelsen, marts 2011
Bestyrelsen har afholdt konstituerende møde. Trine Borake fortsætter som formand og Ulla Odgaard som kasser. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Anna Beck, Claus Børre Petersen, Camilla Haarby Hansen, Gerd Bindesbøl Ravnholt, Tina Villumsen og Susan Pallesen. Suppleanter er Anette Frölich samt Kjartan Langstad.

De nye bestyrelsesmedlemmer blev introduceret til FaFs arbejde generelt og til bestyrelsens igangværende arbejdsområder.
FaFs medlemsdatabase er blevet opdateret og i den forbindelse blev manglende medlemskontingenter for 2011 diskuteret. De personer, der ikke har betalt i indeværende år, får pr. 1. maj ikke FaF-mailen tilsendt. Den nye strategi blev varslet i FaF-mailen for marts samt april. Der vil blive sendt rykkere ud til folk der ikke har betalt. Seneste indbetalingsdato er 15. april.
FaF planlægger en ekskursion til Kongernes Jelling og arbejder henimod, at dette bliver lørdag den 17. september 2011. Der vil blive sendt materiale ud om ekskursionen  i starten af juni.

En række nye tiltag, som der skal arbejdes med i 2011, blev diskuteret. Herunder er bl.a. en reklamekampagne for FaF, et fortsat arbejde i forhold til tilgængeliggørelse af specialer, information til nyuddannede, FaFs forretningsorden samt strukturen på FaFs hjemmeside.
 
Foreningen af Fagarkæologer | Københavns Universitet | SAXO-Instituttet | Karen Blixens Vej 4 - DK 2300 S | faf@archaeology.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net