FaF - Foreningen af Fagarkæologer
 

Teori i arkæologi

I september 2005 tog nogle af FaFs medlemmer initiativ til at oprette netværket: Teori i arkæologi. Netværket ønsker at skabe kontakt, diskussion og nye muligheder for danske arkæologer der interesserer sig for metaarkæologi, arkæologiens filosofi og teori. Teori i arkæologi er altså et netværk med fokus på den arkæologiske videnskabs tænkning over sin egen rolle, praksis og teori.


Man behøver ikke være ekspert ud i arkæologisk teori for at deltage! Målet med netværket er at vi, hver især og sammen, får en større forståelse af de teoretiske perspektiver vi støder på i litteraturen, debattere teoretisk og sætte det i relation til vores egne projekter – så teoretisk tænkning mere bevidst kan finde indpas i vores videnskabelige arbejde, tekster og udgravningsberetninger.


Netværket emailer sammen med små debatindlæg og holder hinanden informeret om forskellige teoretiske tiltag, litteratur m.m. Netværket mødes desuden jævnligt til møder eller seminarer og diskuterer ivrigt. Diskussionen kan tage afsæt i litteratur, i deltageroplæg eller i egne projekter og skrifter – hvilke emner vi går i lag med afhænger naturligvis af hvilke problemstillinger vi hver især arbejder med og har interesse for i øjeblikket.


Blandt de utallige emner vi har beskæftiget os med, kan nævnes:

 

Postprocessuelle landskabstilgange

Postprocessuelle landskabstilgange.

Den Materielle vending

Den Materielle vending
Arkæologiens rolle og ansvar
Arkæologiens rolle og ansvar
Symmetrisk arkæologi
Symmetrisk arkæologi

Ting der ikke virker (Dysfunktioner)

Dysfunktioner

Reflexiv arkæologi og arkæologisk feltarbejde

 

Charles Sanders Peirce’s semiotik


 

 
Teori i arkæologi

Vi håber at endnu flere af FaFs medlemmer er interesseret i at deltage i netværket. Meld dig på teori@archaeology.dk

– med oplysning om adresse, email og telefonnummer samt med kommentarer og forslag.

Foreningen af Fagarkæologer | Københavns Universitet | SAXO-Instituttet | Njalsgade 80 - DK 2300 S | faf@archaeology.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net