De dyrkningstruede pladser

Fra Olfert Voss har FaFs diskussionsmastere modtaget et oplæg til diskussion af problematikken omkring de dyrkningstruede fundpladser, der som følge af nuværende praksis destrueres mere og mere, idet der ikke findes midler til at udgrave dem:

Burde Kulturministeriet give tilladelse til, at man for at redde nogle af de dyrkningstruede arkæologiske fund, inviterer udenlandske museer og universiteter til at foretage udgravninger i Danmark mod at kunne tage fundene ud af landet?

Betingelserne kunne blandt andre  være, at det udenlandske museum/universitet skulle ansætte en dansk arkæolog på fuld tid til at deltage i udgravningen. Vedkommende skulle være med ved udvælgelsen af udgravningsobjektet og varetage kontakten til lodsejeren. Under udgravningen skulle den danske arkæolog deltage i det daglige arbejde og sikre, at der blev foretaget nødvendig dokumentation og fundregistrering.

Forslaget lyder i første omgang ganske uhørt og ubehageligt, men når man tænker nærmere over det, kunne det være en fuldt ud ansvarlig løsning, når Danmark ikke selv mener at kunne sikre en undersøgelse af de dyrkningstruede fundpladser.

Man kan blot som eksempel tage de overpløjede gravhøje, som der vel er 50.000 af og hvor særligt de, der indgår i højgrupper med fredede høje, vil være af stor betydning at få udgravet før de er pløjet bort.

Man kan måske kræve, at oldsagerne bliver konserveret her i landet før de bliver ført ud af landet, og det samme kan også gælde for nogle analyser af det fremkomne materiale.

Det, der skal afleveres til KUAS er kopier af dokumentationen af såvel udgravningen som af de udførte oldsager.

Ikke alene overpløjede gravhøje kunne blive genstand for udgravning ved udenlandske museer og universiteter, men også alle andre dyrkningstruede fundpladser, som det ikke har været muligt at få undersøgt på grund af manglende bevillinger. Det kunne være bopladser, hvor man fra tidligere prøvegravninger har et godt kendskab til, hvad der vil være at finde på stedet, men hvor det ikke har været muligt at få midler til at udføre en udgravning mens der endnu er noget tilbage af pladsen.

Dette er en skitse til et samarbejde mellem udenlandske og danske universiteter og museer om udgravning af danske dyrkningstruede fundpladser. De fundne genstande vil på den måde altid være til rådighed i de udenlandske museer og samlinger. Selvom fremmede arkæologer på den måde kan komme til at udgrave danske fund, vil der stadig være mange fundpladser tilbage at undersøge for danske arkæologer, hvis de får de nødvendige midler stillet til rådighed af staten eller fonde.

Personlig vil jeg foretrække at fundpladser, som er blevet studeret gennem flere år, men uden mulighed for at der kunne foretages en total undersøgelse, kan blive udgravet af udenlandske arkæologer, fremfor at de år for år bliver mere og mere ødelagte som følge af dyrkningen.