Nogle artikler og indlæg i Arkæologisk Forum fagfællebedømmes inden publicering.
Proceduren:
- Forfatter og fagfælle holdes anonym for hinanden (dobbelt-anonymitet).
- I et skema beder redaktionen fagfællen besvare en række spørgsmål. Dette skema modtager du af den for artiklen ansvarlige redaktør.
- Fagfællebedømmelsen videresendes til forfatteren.
- Derudover modtager forfatteren redaktionens indholdsmæssige feedback og sproglige korrektur på teksten.
- Eventuelle ændringer af indhold og sprog vil derefter blive foretaget af forfatteren i samråd med redaktionen.
- Redaktionen kan afvise artikler og indlæg (både de uopfordrede og opfordrede).
Arkæologisk Forums profil og formål
Arkæologisk Forum er et fagligt tidsskrift, der søger at sætte det arkæologiske fag ind i en større sammenhæng – både videnskabeligt og samfundsmæssigt. Derfor vægtes den faglige debat og refleksion højt i forhold til tidskriftets indhold.
Arkæologisk Forum skal:
– være et aktivt element i fagets udvikling og fremtid
– sikre en åben og dynamisk debatkultur
og også have plads til:
– det skæve og eksperimenterende – i indhold såvel som i sproglig udtryksform
– oversete og måske kontroversielle problemstillinger
– foreløbige ideer, tanker og undersøgelser
– det debatterende og holdningsprægede