Hensigtserklæring 2013 – 2014
for FaFs bestyrelses arbejde
Målet med året
At øge synligheden af FaF som en betydningsfuld forening, der skaber rammerne for fagligt
netværk og diskussioner, samt som den eneste organisation der rummer alle fagarkæologer,
uanset hvilken tilknytning de har til faget. FaF er medlemmernes forening! Det er
medlemmerne vi arbejder for, og det er medlemmerne, der hos os har muligheden for at
levere indholdet i det faglige netværk.
Vejviser til målet
Synliggørelsen skal ske både overfor medlemmer; kommende medlemmer og vores
omverden. Vi vil synliggøre os gennem bedre kommunikation; afholdelsen af en række
arrangementer for foreningens medlemmer; samt beskæftigelse med emner som er vigtige
for vores medlemmer.
Projekt: Det arkæologiske Arbejdsmarked
FaF arbejder i år med projektet ”Det arkæologiske arbejdsmarked”. Under denne overskrift
vil vi arbejde for at få mere fokus på de vilkår og udfordringer, som fagarkæologer lever og
arbejder med, og de aktuelle problematikker som er forbundet med faget og professionen.
Samarbejde med andre organisationer
Vi vil desuden undersøge mulighederne for at samarbejde med for eksempel Dansk
Magisterforening og Organisationen Danske Museer. Disse organisationer arbejder med
problemstillinger som har betydning for arkæologer og det arkæologiske fag – og der vil
utvivlsomt være områder hvor FaF og disse organisationer med fordel kan samarbejde.
FaF medlemmerne deltager
Herudover vil bestyrelsen gerne i større udstrækning invitere medlemmerne til at deltage i
FaFs arbejde. For eksempel ved at varetage små eller større opgaver, som gavner foreningen
og styrker medlemmernes netværk. Det kan være i forbindelse med planlægning af
arrangementer, eller i forbindelse med diskussion af emner, som vi arbejder med.
v. FaFs bestyrelse, maj. 2013
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at kommentere.