A dendrochronological analysis of structural oak timber in Northern Europe, c. AD 1000 to c. AD 1650.
Af Aoife Daly
Ph.D. thesis submitted February 2007 to the University of Southern Denmark.
Denne afhandlings formål er at beskrive og raffinere den metodik, hvormed oprindelsesområdet for gammelt egetræstømmer kan identificeres, ved anvendelse af den dendrokronologiske metode. Det har været nødvendigt at undersøge mange forskellige aspekter med henblik på udvikling af en metode, der kan identificere proveniensen til et mere lokalt niveau, end tidligere er blevet gjort. Udviklingen af metoden er begyndt på basis af årringsdata fra nu-levende træer, hvor et sæt procedurer og regler kan defineres. Ved den efterfølgende anvendelse af metoden til bestemmelsen af oprindelsesområdet for tømmer fra gamle konstruktioner, er det imidlertid vigtigt, at problemer, som opstår i materialet med hensyn til dets historisk eller arkæologisk kontekst, tages i betragtning. Der præsenteres en række case studies, i forbindelse med hvilke den dendrokronologiske undersøgelse af egetræ fra et udvalg af skibsvrag og tønder, som er fundet i arkæologiske kontekster, beskrives, og det forsøges at bestemme oprindelsesområdet for tømmeret. En varierende detaljeringsgrad anvendes fra sag til sag afhængigt af antallet af prøver, der er undersøgt samt afhængigt af karakteren af de resultater, som kommer frem. Ved nogle af eksemplerne opnås et klart billede af tømmerets oprindelse til det lokale niveau, mens det ved andre eksempler kun er muligt at identificere tømmerets oprindelse til et regionalt niveau.
https://dendro.dk/dendro-dk_files/timber%20trade%20and%20treerings.pdf
