ODM-kort, museerne og det løse B-hold
Det er ulovligt at forskelsbehandle tidsbegrænset ansatte. Derfor sendte FaF-Foreningen af
Fagarkæologers bestyrelse d. 10. januar 2017 en henvendelse til ODM-Organisationen af Danske
Museer, da de havde indskærpet overfor museerne, at de kun må udlevere museumskort til fastansatte.
ODMs svar af 28. marts 2017 er en delvis imødekommelse af vores henvendelse, idet de hævder, at de
ikke ønsker at medvirke til forskelsbehandling. De vil dog stadig kræve mindst 9 måneders ansættelse i
træk. Dette svar er naturligvis ikke tilfredsstillende, da mange ansættelser af arkæologer har kortere
varighed en 9 måneder, og loven i øvrigt ikke berettiger til denne regel. Læs mere her
https://www.archaeology.dk/16307/
Ny bestyrelse for FaF
På FaFs generalforsamling d. 17. marts 2017 blev der valgt en bestyrelse for FaF. Sandie Holst blev
valgt som formand og Ulla Odgaard fortsætter som kasserer. De øvrige valgte bestyrelsesmedlemmer
er: Jette Rostock og Claus Børre Petersen. Thit Birk Petersen og Poul Erik Lindelof valgt som
suppleanter. Se bestyrelsen her https://www.archaeology.dk/8873/Bestyrelse
Da antallet af valgte bestyrelsesmedlemmer ikke er nok til at fylde de 3-6 bestyrelsesposter,
bemyndigede generalforsamlingen bestyrelsen til at supplere sig efter behov ud fra vedtægternes
bestemmelser om valgbarhed.
OPRÅB til FaF’s medlemmer!
Bestyrelsen i FaF er underbemandede, hvilket desværre går ud over vores muligheder for at lave
arrangementer og andet godt for medlemmerne. Vi har akut brug for flere kræfter. Vi eftersøger derfor
folk, som kunne tænke sig at give en hånd med – det ville være så dejligt at være lidt flere… Send os
en mail FaF@archaeology.dk
Venlig hilsen
bestyrelsen for FaF
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at kommentere.