Ildstedet som livscentrum. Aspekter af arktiske ildsteders funktion og ideologi

af Odgaard, Ulla

Abstrakt

Emnet for denne afhandling er at undersøge mulighederne for tolkninger af de arktiske ildsteders funktion og eventuelt tilknyttede religiøse ideer. Den anvendte metode er komparativ analyse samt etnografisk analogi, og det foreslås at transkulturelle ideer kan udgøre styrkede analogier. Den palæoeskimoiske kulturs ildsteder og boligspor er ofte velbevarede, hvilket giver mulighed for at tolke hvilke opvarmningsprocesser, der har fundet sted og hvad disse har betydet for indeklimaet i teltboligen. Registrering af skørbrændte sten i – og i forbindelse med – ildsteder er af stor betydning i denne sammenhæng. Arbejdet med ildstederne viser, at palæoeskimoerne benyttede sig af en mangesidet pyro-teknologi, som kunne tilpasses de ofte ekstreme forhold i egne, hvor adgangen til brændsel er sparsom. F.eks. har muligheden for at man i Independence I traditionen i højarktis overvintrede i telte på land – som det arkæologiske materiale tyder på – teknisk set været mulig med en rimelig grad af komfort.

En religionsfænomenologisk gennemgang af ideer i forbindelse med ildsteder viser, at visse ideer kan betragtes som transkulturelle: ildmoderen/klanmoderen og jagtånder/forfader-ånder, samt at ildstedet opfattes som en åbning til andre verdener. Hvor de arkæologiske spor viser træk, der ikke er funktionelle, men som kan stemme overens med de transkulturelle ideer, kan disse fungere som styrkede analogier. Igennem hele kulturens beståen (3500 år) var palæoeskimoernes ildsteder – i modsætning til de senere østlige neo-eskimoers ildsteder – altid beliggende centralt i boligen, hvilket i mange tilfælde understreges af, at de var indbygget i en central midtergang. Midtergangen tolkes som det materielle symbol på den shamanistiske klanflod, som den er beskrevet etnografisk i Sibirien, hvilket placerer palæoeskimoerne i et distinkt shamanistisk univers.

Afhandlingens konklusion er:

• at der er et klart potentiale for en bedre belysning af ildsteders anvendelse reltateret til den praktiske funktion omkring opvarmning og kulinariske aktiviteter samt varigheden af et anlægs anvendelse.
• at det er muligt at foreslå en tolkning af indeklimaet i en given bolig, når der i ildstedet eksisterer spor af den varmeoverførselsproces, som har fundet sted, og der samtidigt også findes spor af boligen, som viser hvilken boligtype, der kan være tale om.
• at et ildsteds egnethed til kulinariske processer som stegning, grilning eller kogning kan analyseres på baggrund af sporene efter forbrændingsprocessen, tilstedeværelse/fravær af sten samt tilstedeværelse/fravær af kogekar.
• at der er sandsynlighed for, at palæoeskimoerne opfattede ildstedet som en åbning til andre verdener.